Årsberetning 2021 / Viborg Folkeuniversitet

Til bloggens forside

Årsberetning 2021 / Viborg Folkeuniversitet

26. november 2021

Årsberetning for Viborg Folkeuniversitet 2021

Som for alle andre bliver dette reelt en halvårsberetning p.g.a. coronaaflysninger. Efteråret 2021 er stort set en kopi af det planlagte forår 2021.

Bedste forelæsningsoplevelse

Det kan man da ikke sådan opgøre. Der er altid delte meninger. Vi var heldige at få Roar Buch lige op til kommunalvalget om de danske partier og deres fremtid. Meget spændende og debatskabende. På samme måde havde vi Per Øhrgaard få dage efter det tyske valg. Aktuelt og kompetent.

Samarbejde

Vi har mange samarbejder med folkelige foreninger i kommunen, der søger FU gennem os. Desuden ligger Teologi for lægfolk i Viborg Stift under Viborg Folkeuniversitet.
Nyt er et udvidet samarbejde med Viborg Bibliotek. De har fået et medlem i vores programudvalg og vi har haft 3 foredrag sammen med dem.

Bestyrelse og programudvalg. Årets udfordringer

Vi har i 2021 stort set skiftet hele organisationen ud. Pga. alvorlig sygdom er der kommet ny formand, næstformand, sekretær, kasserer og ikke mindst IT-medarbejder. Det giver naturligvis mangel på erfaring og en masse arbejde, men også chancen for at gøre ting på en ny måde.
Vi er dertil løbet ind i en konkurs i vores betalingsservicefirma midt i sæsonen. Folk kunne ikke bestille billetter, og desværre ødelagde det også vores hjemmeside. Vi er nu optimister og har fundet nye løsninger!
Vi oplevede også, at det tog lidt tid før vore brugere havde vænnet sig til at gå til foredrag igen efter nedlukningen.

Ønsker for det kommende år

Arbejdsro på alle måder, både mht. corona og vores organisation, som har en masse medlemmer med energi og ideer.

Bente Noe,
Fmd. Viborg Folkeuniversitet

Kommentarer:

Tilføj en kommentar

OBS: Kun tilmeldte komiteer der er loggede ind kan tilføje kommentarer.