MobilePay for komiteer – nem og sikker betaling

Oprettet d. 17. april 2018

Hvad er MobilePay Myshop?

MobilePay MyShop er en nem og praktisk løsning, når du skal tage imod betaling fra deltagere til dine arrangementer.

Flere komiteer benytter allerede MobilePay MyShop i forbindelse med afholdelse af foredrag og kurser, fordi det er nemt både for komiteen og for deltagerne – særligt da mange ofte ikke har kontanter på sig, men til gengæld altid har mobiltelefonen med i lommen.

Det, du skal bruge for at få MobilePay MyShop, er: 

  • Et CVR-nummer
  • En smartphone eller tablet (iOS 9.0 eller nyere, Android 4,1 eller nyere. (Windows-telefoner kan ikke bruges til formålet)
  • Et dansk mobilnummer
  • Et dansk kreditkort og en dansk bankkonto
  • En e-mailadresse

Sådan opretter du MobilePay MyShop til din komite:

  • Gå ind på hjemmesiden: www.mobilepay.dk/da-dk/erhverv/Pages/mobilepay-myshop.aspx
  • Indtast e-mailadresse og vælg adgangskode
  • Accepter betingelserne og tryk ’Opret’
  • Indtast din komites oplysninger og godkend betingelserne
  • Download MobilePay Myshop app´en til den mobiltelefon, du ønsker at benytte som betalingsterminal. Du finder den i App Store eller Google Play

Du kan bruge MobilePay MyShop på så mange enheder, som du har lyst til. Du downloader blot app´en på de ønskede telefoner eller tablets og logger på med den pinkode, du har valgt ved oprettelsen.

Vær opmærksom på, at du skal aktivere MobilePay MyShop app´en, når du har downloadet den. Det gør du ved hjælp af en engangskode, som du får tildelt via MobilePay-portalen. Aktiver app´en på http://llk.dk/pt89cu

Hvad koster det?

Interval Transaktioner de sidste 12 mdr. Transaktionspris
Interval 1 1 – 1.999 0,75 DKK
Interval 2 2.000 – 9.999 0,60 DKK
Interval 3 10.000 – 24.999 0,45 DKK
Interval 4 25.000 – 99.999 0,35 DKK
Interval 5 + 100.000 0,30 DKK

 

Betalingsintervallerne gælder for alle butikker og salgssteder under samme CVR-nr. Priserne er ikke momsbelagte.

Læs alle betingelser for brug af MobilePay MyShop her: https://www.mobilepay.dk/da-dk/PDF/Betingelser-for-MobilePay-januar2018.pdf

Hent printvenlig version af indlægget her