Månedens anbefalinger – maj 2025

Oprettet d. 3. juni 2025

En god mavefornemmelse – hvordan sikre vi os en velfungerende tarmfunktion
v/Mette Borre, forfatter, klinisk diætist v. Aarhus Universitetshospital

“Mette Borre holdt et meget inspirerende og spændende foredrag om et emne som jo i sagens natur ikke er noget der normalt bliver diskuteret i kantinen eller over frokostbordet. Ikke desto mindre var det et meget aktuelt emne for flere af deltagerne. Mette Borre beskrev på meget pædagogisk vis hvordan maden bliver omsat i tarmene. Hvor meget det betyder for kroppen at vi spiser rigtigt og i tilfælde af operation i mave/tarm hvad der kan opstå af senfølger. Kan varmt anbefale foredraget herfra.”

 

Magtens filosofi
v/Emil Carlsen, cand.mag. i dansk og filosof

“Emil Carlsen har med høj faglighed og personligt nærvær afholdt fem kursusgange omkring magt i et filosofisk perspektiv. Kursusdeltagerne har været meget begejstrede og Vordingborg Folkeuniversitet arbejder på at etablere nye samarbejder med Emil i efteråret 25 og fremover.”

 

Carl og Anne Marie – et kunstnerægteskab
v/ Birgitte Zacho, kunsthistoriker, cand.mag.art. og forfatter

“Kunsthistoriker Birgitte Zacho fortalte indlevende og “knivskarpt” om kunstnerægteparret Carl og Anne Marie Carl Nielsen. Hun fortalte om deres ikke uproblematiske ægteskab og om deres kunst, som henholdsvis komponist og billedhugger. Deltagerne var engagerede og stillede relevante spørgsmål.”

 

Søren Kierkegaard
v/Bjørn Rabjerg, ph.d. og højskolelærer v. Hadsten Højskole

“Fremragende formidler – mange konkrete eksempler, meget pædagogisk tilrettelagt. Bred tilfredshed blandt publikum”

 

Vasilij Kandinsky
v/ Mathilde Teglgaard Nielsen, cand. mag. i medievidenskab og kunsthistorie

“Et virkeligt levende og spændende foredrag, med inddragelse af kunstnere, der har inspireret Kandinsky og kunstnere, der blev inspireret af ham. Flot gennemgang af tidsperioden og rigt illustreret af billeder. Et flot foredrag.”

 

Angst gør os syge, Jokes gør os raske
v. Robert Pind, speciallæge i almen medicin

“God foredragsholder og et godt oplysende og humoristisk foredrag.”

 

Frygtens Karrusel
v. Hans Jørgen Nielsen, Cand.scient.pol. og direktør og stifter af Slotsholm Aps

“Hans Jørgen Nielsen var en glimrende formidler af det særdeles aktuelle stof om den frygt der er i verden i dag. Han afdækkede på fin vis mange af de myter og rygter om hvad vi kan frygte, og han fangede i den grad tilhørernes opmærksomhed.”