Månedens anbefalinger – maj 2024

Oprettet d. 25. juni 2024

Løgstrup og Sløk – venskab og kampe

v/ Ole Morsing, lektor emeritus i idéhistorie

“Meget vidende forelæser. Og forbilledlig klar fremstilling af modsætningen mellem de to store Århusteologer.”

 

Som brødre. Venskab og konflikt i guldalderen

v/ Anna Schram Vejlby, mag.art. og ph.d. og direktør på Fuglsang Kunstmuseum

“Foredragsholderen fik så mange roser for den meget flotte gennemgang af emnet. Vi var spændte på, hvordan emnet om venskaber og konflikter kunne gribes an, da man “jo ikke kan se det direkte ud af billederne. Det var derfor så interessant at høre om, hvordan der gennem research i, hvem har malet hvem af kunstnerne kunne påvises venskaber, og hvordan kappestriden om embeder havde skabt konflikter, samtidig var der breve som talte nedsættende om den ene og den anden kunstner. Det hele blev fortalt på en meget informativ måde og illustreret med billeder.”

 

Krige, kriser og katastrofer – hvordan klarer EU dem? – og hvilken rolle spiller Europa-Parlamentet?

v/ Roger Buch, cand.scient.pol. og Ph.D., Centerleder og forskningslektor i samfundsvidenskab DMJX,Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Kommunalekspert Gravercentret

“Roger Buch er en fremragende og meget vidende foredragsholder. Han har med egne ord beskæftiget sig stort set hele sit liv med politik og er en af de mest anvendte kommentatorer om dansk indenrigspolitik, især om kommunalpolitik, valg og valgdeltagelse. Dette foredrag var med fokus på EU’s betydning, EP-valg gennem tiderne og især danskernes valgnedtagelse. Der var mange interessante analyser, som viste, hvad det kan påvirke et valgresultat: hvis man f.eks. forsøger at få mange unge til at stemme, vil valgets resultat lige nu blive mere blåt (Liberal Alliance-effekten). Der kan også være begivenheder som f.eks. migrationsstrømmen efter 2015, der påvirker, hvor mange der stemmer – i 2019 var stemmeprocenten høj. Det kommende valg om en 1 måned og den endnu stort set ikke – eksisterende valgkamp blev naturligvis også gennemgået med diverse aviskommentarer og statistikker. Der er ingen tvivl om, at Europa-Parlamentet har stor magt, men ikke den store opmærksomhed fra borgernes side.

Vi har tidligere haft Roger Buch som foredragsholder og har allerede planer om ham igen: han er eminent dygtig, professionel og samtidig underholdende.”

 

Galakser – Universets byggesten

v/ Peter Laursen, astrofysiker, NBI

“Peter Laursen holdt også foredrag i efteråret 22 hvor der var udsolgt. Flere gæster var gengangere og det viser at Peter er en forsker man altid gerne vil høre.
Der var til vor store glæde flere unge mennesker blandt gæsterne.

Peter er rigtig god til at forklare, så et vanskeligt og svært fagområde blive til at forstå for menigmand.
Peter har lavet en model af Webb-teleskopet, som han medbragte og derfor kunne demonstrerer, hvorledes teleskopet foldede sig ud efter opsendelse og hvordan solpanelerne er monteret.”

 

Sønderjysk søfarts historie

v. Mikkel Leth Jespersen Ph. d. og Afdelingsleder Tønder Kommune Kultur og fritid

“Et virkelig spændende og interessant foredrag, som er relevant for hele regionen. Mikkel Leth Jespersen er en meget god formidler.”