Månedens anbefalinger – februar 2025

Oprettet d. 6. marts 2025

Jagten på morderne stopper aldrig
v/Frederik Strand, cand.mag. i filosofi og i historie og ph.d. i politihistorie

“Frederik Strand, forfatter og museumsleder for Politimuseet i København leverede et spændende og medrivende foredrag om gamle kriminalsager i Danmark. Der var stor spørgelyst hos deltagerne. Kan klart anbefales”

Ukrainekrigen – udfald og konsekvenser
v/Peter Viggo Jakobsen, Lektor

“Et velbesøgt og meget spændende foredrag af en skøn oplægsholder om Ukrainekrigen og dens mulige udfald og konsekvenser”

Hos mig – Skagensmaleren Viggo Johansen
v/ Sofie Bové, cand. mag. i kunsthistorie

“Et fantastisk foredrag, som blev rost i høje toner fra deltagerne. Foredragsholderen viste os et hav af detaljer om Viggo Johansens malestil. Hun førte os ind i en maleverden, hvor maleren havde sans for detaljen, lyset og hvor han værdsatte kvindens rolle i familien. Et foredrag, som varmt kan anbefales.”

Romerriget og Danmarks oprindelse
v/Anders Lundt Hansen, cand. mag. i historie, forfatter og foredragsholder.

“Der sker så meget i forskningen om Danmarks historie. Dette levede aftenens foredragsholder i højeste grad op til. Et levende, sprudlende og vidende foredrag, som tryllebandt os alle. Mange gode og relevante spørgsmål kom fra deltagerne. En super aften og en fortælling, som kan anbefales.”

Sygdom i kunsten
v/Kamma Overgaard Hansen, phd i kunsthistorie

“Meget dygtig formidler. Kamma Overgaard viste mange billeder og kunne bibringe tilhørerne en ny forståelse af motiv, malemåde og baggrundshistorier. Også meget moderne og svært forståelige værker blev formidlet flot”.

Lav mad som de gamle romere
v/Tue Søvsø, ph.d i romersk filosofi og ansat ved Universitetet i Heidelberg

“Arrangementet var et forsøg, hvor deltagerne først fik et foredrag om romersk kogekunst med udgangspunkt i verdens første kogebog, og derefter selv gik til gryderne og producerede maden. Denne kombination af akademisk viden og praktisk kunnen vakte stor glæde hos deltagerne.”

Kampen om broderierne
v/Kirsten Rykind-Eriksen, cand. mag. art. i europæisk etnologi

“Glimrende foredrag, hvor kombinationen med udstillingen på Museet på Sønderskov, gav en ekstra og vigtig dimension.”

Højdepunkter i klassisk musik og opera
v/Søren Schauser, lektor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

“Foredragsholderen har en bred viden om musikhistoriske emner indenfor den klassiske musik. En del forskellige komponisters livshistorie og hovedværker blev gennemgået afvekslende med videoklip. Foredragsholderen var veloplagt og morsom at høre på, og de 4 timer fløj afsted. Deltagerne var meget tilfredse.”

Det splittede Amerika
v/Mads Fuglede, Cand.mag. i historie og filosofi, kommentator og folketingsmedlem

“Et utrolig spændende foredrag med historisk vinkel som udgangspunkt og hertil suppleret med cases, som underbyggede den baggrundsviden vi ikke møder i medierne. Foredraget blev holdt uden manuskript, hvilket indebar at kontakten og interaktionen med deltagerne hele tiden var til stede – en metode, som kun kan håndteres at foredragsholdere, som har struktur på indholdet, hvis man i løbet af et foredrag skal så langt omkring og i dybde som vi kom denne aften.”