Det er allerede nu muligt at tilmelde sig Forskningens Døgn 2020 (d. 20 – 26. april 2020).
Du kan søge puljemidler til at dække aktiviteter, der gennemføres inden for Forskningens Døgns formål, og som formidler forskningsbaseret viden. Med forskningsbaseret viden menes viden, der er genereret med videnskabelige metoder og gennem videnskabelige processer. Formidlingen kan forestås af forskerne selv, men også af forskerstuderende (ph.d.’er), forsknings- og kulturformidlere samt ansatte medarbejdere ved den institution/virksomhed, der afholder eventen, hvis det kan godtgøres, at det er fagligt forsvarligt.
Forskningens Døgn giver tilskud til alt fra debatter, rundvisninger og eksperimenter til borgermøder, forskertorve med mere (men ikke rene foredragsarrangementer).
Læs mere om hvordan du ansøger her: http://forsk.dk/om-forskningens-dogn/puljemidler