Årsberetning 2021 / Bjerringbro Folkeuniversitet

Oprettet d. 6. december 2021
Kategorier: Årsberetninger

Årsberetning Bjerringbro Folkeuniversitet 2021

Folkeuniversitetet i Bjerringbro består fra sommeren 2021 af 7 medlemmer. I forsommeren 2021 besluttedes det at udvide bestyrelsen fra 6 til 7 medlemmer, idet vi ønsker at styrke arbejdet ved at dele det på flere aktive bestyrelsesmedlemmer.

Folkeuniversitetet i Bjerringbro har i år afholdt 5 arrangementer – alle i efteråret 2021.

Til foråret var der planlagt 4 foredrag, men pga. covid-nedlukning af kulturlivet, blev alle arrangementer rykket til efteråret 2021 eller foråret 2022.

Året har således været præget af pandemien. Dog har efteråret været afholdt uden de store restriktioner.

Efteråret bød således på 5 arrangementer, hvor flere blev afholdt udenfor Gudenåhuset, da der var Covid-testcenter i Viften indtil medio september:

17/8 Luftfoto- og detektorarkæologi – arrangementet var et dobbeltarrangement med spisning og blev afholdt i forbindelse med Bjerringbro Kulturfestival. Aftenen blev afholdt i Bjerringbro Idrætspark uden beregning og havde 30 betalende gæster – mange gæster fra andre byer blev set til arrangementet

Til arrangementet var der bevilliget 2xkomiteafgift fra FUKO-puljen, idet arrangementet blev afholdt i samarbejde med Holstebro og Viborg Museum samt Bjerringbro Idrætspark.

14/9 Grundfos – vejen til global succes – arrangementet foregik hos Grundfos, hvor der var foredrag og rundvisning i museet af museumslederen. Arrangementet var udsolgt og en stor succes. Antal deltagere: 35

28/9 Hele Halds Historie – udsolgt foredrag afholdt på Hald Hovedgaard. Rundvisning og foredrag. Antal deltagere: 50

1/11 De europæiske hekse med visning af Carl Th. Dreyer-filmen Vredens dag. Arrangementet blev afholdt som et dobbeltarrangement med foredrag og film incl. mad. Arrangementet havde en god opbakning, men blev ikke udsolgt. Antal gæster: 34

23/11 Den græske revolution 200 år efter – årets sidste foredrag omhandlede 200 året for det moderne Grækenlands fødsel. Foredraget blev afholdt i Viften med 14 deltagere.

Hertil kommer at komiteen har formidlet 7 foredrag for Danske Slægtsforskere.

Folkeuniversitetet i Bjerringbro har besluttet at sætte billetprisen lidt op medio 2022, idet alle priser stiger og komiteen er nødt til at følge med for at kunne betale vores udgifter.

Komiteen er sund og har en stabil tilhørerskare, men vi tilstræber fortsat arrangere interessante foredrag, der tiltrækker de mange.

 

Annette Højen

Bjerringbro Folkeuniversitet

December 2021