Årsberetning / 2021 Sønderborg Folkeuniversitet

Til bloggens forside

Årsberetning / 2021 Sønderborg Folkeuniversitet

17. januar 2022
Årsberetninger

Sønderborg Folkeuniversitet

Årsberetning for 2021

Pga. coronarestriktioner er der reelt kun tale om et halvt år, nemlig efterårssemestret. I foråret havde vi dog et enkelt arrangement – en livestreaming med kunsthistorikeren Mathilde Teglgaard Nielsen, dels for at have et tilbud til vore trofaste deltagere, dels for at gøre nogle spæde erfaringer med virtuel undervisning – med tanke på eventuelt kommende nedlukninger.

I efteråret gennemførte vi det planlagte program med generelt pæn tilslutning. 39,5 dt blev det til – og et overskud på 4.000 kr. Vi har altså tjent 100 kr. pr. afholdt forelæsning! Deltagerne betaler 90 kr. pr. forelæsning. Efterårets forelæsningsrækker har handlet om kunsthistorie, arkitektur, Sønderjyllands historie, demokratiets krise og musikkens hovedstæder.

Vi har derudover arbejdet sammen med Slægtshistorisk Forening Sønderjylland, Historisk Forening for Graasten by og egn og LASS (Lokalhistoriske arkiver og samlinger i Sønderjylland).

Vi har i 2021 indledt et nyt samarbejde med Sandbjerg Gods ca. 5 km uden for Sønderborg, som har et ønske om ikke blot at være kursusejendom, men også en del af det kulturelle liv i lokalområdet. I efteråret har vi haft 3 livestreaminger om naturvidenskabelige emner fra Aarhus Universitet. I 2022 arbejder vi hen imod Sandbjergmødet den 11.06., en videnskabsdag, der gerne skulle blive en årligt tilbagevendende begivenhed.

Vi glæder os over, at vi er kommet fornuftigt ud af coronaåret 2021 – og ser fremtiden i møde med forsigtig optimisme.

Den 16.01.2022

Jan Zimmermann

Kommentarer:

Tilføj en kommentar

OBS: Kun tilmeldte komiteer der er loggede ind kan tilføje kommentarer.