Månedens anbefalinger – marts 2023

Oprettet d. 13. marts 2023

Byggeskik på landet

V/ Torben Albret Kristensen, cand.mag

“Et interessant foredrag om byggeskik, overvejende bindingsværk.”

 

Rejsende til lands og til vands i 18- og 1900 tallet

V/ Michael Dupont, Arkivar, cand.mag

“Erfaren underviser med stor faglig kompetence.”

 

Schakletons sidste antarktiske ekspedition

V/ Kaare Kristensen, historiker

“Velforberedt og interessant foredrag om emnet. Kaare Kristensen er en god og grundig formidler, og deltagerne kom helt fra både Ringkøbing og Holstebro. Foredraget var i samarbejde med Maritimhistorisk Selskab.”

 

Platon for begyndere

V/Gorm Tortzen, klassisk filolog, ekstern lektor KU

“Kan du ikke uddybe med Aristoteles… eller mere om Platon i næste sæson”, lød bemærkningen fra en blandt publikum. Som en blandt mange positive bemærkninger. Forinden havde Gorm Tortzen over tre aftener gennemgået Platon, hans historiske baggrund, fakta om forløbet og grundtrækket i hans filosofi, blandt andet med læsning af tre tekster. Et meget levende og engageret foredrag af en person, der som oversætter af Platon kender ham bedre end nogen. Områdets studerende havde fået tilbud om fribilletter, og det benyttede 18 sig af. Publikum fik derfor en meget fin sammensætning af unge og ældre. At få så mange til foredrag om Platon synes vi er imponerende.”

 

Dansk naturkrise, vildere naturnationalparker og dyrevelfærd

V/ Rune Engelbrecht, idéhistoriker og medl. Etisk Råd

“Foredragsholder var veloplagt i sin formidling og udviste stor og alsidig viden og emnetilgang. Vi kom vidt omkring, men hele tiden langs den velforberedte røde tråd!
Publikum var klart begejstrede for foredraget !
Lokalkomiteen ligeså!”

 

Angst og jokes – angst gør os syge og jokes gør os raske

V/ Robert Pind, speciallæge

“Meget velbesøgt arrangement. Foredragsholderen var veloplagt!”