Månedens anbefalinger - april 2026

Oprettet d. 4. maj 2026

Krigerkvinder i jernalderen
v. Xenia Pauli Jensen, ph.d. seniorforsker

“Xenia er en fantastisk formidler. Veldisponeret gennemarbejdet foredrag med et tydeligt og spændende billedmateriale der underbyggede hendes oplæg. det hele leveret med en god portion humor. Det var bare en fantastik aften hvor vi også fik præsenteret overraskende fund og konklusioner fra udgravningsområdet.”

 

Malerkunstens mestre
v. Birgitte Zacho, kunsthistoriker, mag. art. og forfatter

“Det kan kun gentages: Birgitte Zacho er en enestående formidler – vidende, morsom og engageret. Publikum kommer igen år efter år, og uanset det mere præcise indhold er arrangementerne altid udsolgt.”

 

Menneskets udvikling, del 1
v. Bent Lindow, ph.d., palæontolog og geolog

“Bent Lindow er en glimrende foredragsholder, der både giver overblik og faglig tyngde. Turde i sit oplæg udfordre gængse myter om menneskets udvikling og give et indblik i, hvordan forskerne rent faktisk arbejder med det ret tynde materiale, de har.”

 

Den litterære klassiker: Inger Christensen, Alfabet og Sommerfugledalen
v. Mads Rosendahl Thomsen, professor v. Aarhus Universitet

“Fredragende præsentation af et lidt vanskeligt forfatterskab.”

 

Kunstig intelligens – teknisk vidunder eller en ny trussel
v. Thomas Ploug, professor, Aalborg Universitet

“Aktuelt og meget spændende foredrag, hvor vi bl.a. fik en historisk gennemgang af emnet samt belyst hvordan, der blev testet igen og igen. Kunstig intelligens kan øge sikkerheden f.eks. når læger skal vurdere sygdomme – det vil sige, at lægernes vurdering koblet sammen med kunstig intelligens kan øge sikkerheden af den endelig vurdering. Både faldgruber og fordele blev belyst. Thomas Ploug er en fremragende fremmidler, der gjorde et svært emne (lidt) lettere tilgængeligt.”

 

De 10 vigtigste begivenheder i verdenshistorien – og hvordan de har formet vores verden i dag
v. Lars Hovbakke Sørensen, lektor, ph.d., Professionshøjskolen Absalon

“Virkelig godt foredrag med Lars Hovbakke. Folk var begejstret og spørgelysten var stor bagefter. Lars var en foredragsholder der havde højt niveau.”

 

Grønland: Hvad sker der? Hvor skal vi hen? Med USA?
v. Mikaela Engell, Cand.mag. i dansk og grønlandske og arktiske studier – Fhv. Rigsombudsmand i Grønland

“Rigtig godt foredrag med en meget vidende og professionel foredragsholder. Michaela Engell vidste virkelig mange ting om Grønland. Super tilfredse deltagere.”

 

De første mennesker i Grønland – Saqqaq, Independence og Dorset-folkene
v. Bjarne Grønnow, dr. phil. i arktisk arkæologi, professor emeritus ved Arktisk Institut.

“Et flot og meget velforberedt foredrag om de første mennesker i Grønland med baggrund i arkæologiske udgravninger, men også i geografi, biologi og meget mere.”

 

Hvad skal Trump i Arktis?
v. Camilla Tenna Nørup Sørensen, lektor og ph.d. v. Forsvarsakademiet.

“Camilla Sørensen fra forsvarsakademiet tryllebandt os med sit uhyre aktuelle og helt opdaterede foredrag. Fremragende formidling og meget fin dialog med tilhørerne. Kan virkelig anbefales – især fordi foredragsholderens perspektiv med Arktis i centrum har stigende relevans klimamæssigt og militært.”

 

Oldemors klædeskab
v. Lisa Elsbøll, kulturhistoriker

“En altid veloplagt foredragsholder med en spændende fortælling om klædedragten fra inderst til yderst for kvinder gennem tiderne. En foredragsholder, der gav tid til indput og snak med tilhørerne om deres erfaringer, altså et godt og spændende foredrag.”

 

Snart er vi alle patienter
v. Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, antropolog, cand.scient. & Ph.d. Lektor; Institut for Mennesker og Teknologi og John Brandt Brodersen, professor, overlæge, ph.d. og speciallæge ved Rigshospitalet

“Foredraget med John og Alexandra bød på en særdeles kvalificeret og nuanceret gennemgang af fænomenet overdiagnostik. Med udgangspunkt i både medicinsk professorat og antropologisk forskning blev der kastet et skarpt lys over, hvordan moderne teknologi og udvidede sygdomskategorier udfordrer vores samfund. Samlet set var det et yderst relevant oplæg, der formåede at problematisere balancen mellem rettidig omhu og unødig behandling. Et værdifuldt bidrag til den offentlige debat om fremtidens sundhedsvæsen. Oplægget var skarpt, formidlingen var klar, og emnet blev gjort yderst vedkommende for alle med interesse for sundhedspolitik og samfundsforhold.”