Weyse – komponisten, manden og hans København
Christian Tobiasen, cand.mag. i filosofi og projektleder i det danske barokorkester Concerto CopenhagenI anledning af Weyses 250 års jubilæum inviteres til koncertforedrag.
Måske er Weyse ikke en komponist, som hvert et skolebarn kender navnet på, og måske er det ikke alle voksne, der umiddelbart kan placere ham i den danske kulturhistorie. Men alle kender Weyse – for alle kender hans sange. Den signede dag, Julen har bragt, Nu titte til hinanden og I østen stiger solen op – bare for at nævne et par stykker – har gjort ham til allemandseje; disse udødelige sange følger os bogstaveligt talt fra vugge til grav.
Vi kender meget til Weyses liv, blandt andet gennem hans selvbiografi og den store samling breve, som vi har fra hans hånd. Her møder vi både den skarpe, humoristiske musik-entreprenør, som gjorde hele København til sin legeplads, og den bitre mand der vidste, at var han blevet stor købmand, som hans far ønskede, og ikke en simpel musicus, havde han måske fået den pige, han elskede.
Arrangør: Thy Center for Musical Arts og Folkeuniversitetet i Thisted i anledning af Folkeuniversiteternes dag. Kontakt: Birte Aarup, ettrupgaard@gmail.com