Vrag Ekspedition til Østersøen
Christian Lemée, arkitekt, marinearkæolog og skibshistorisk ekspertGå ikke glip af et helt usædvanligt foredrag om de utroligt velbevarede vrag på dybt vand i Østersøen, og et smugkig i det nye Museumscenter ”Havets Hemmeligheder”!
Christian Lemee deltog i oktober 2022 i en ekspedition sammen med Sea War Museum, på skibet SIMA fra JD-Contractor A/S. Turen gik til Østersøen ud for Gotland, hvor målet var at udforske og dokumentere tre velbevarede skibsvrag, der hviler urørt på 150 meters dybde. Ekspeditionen var arrangeret af Gert Normann, og det blev en unik rejse tilbage til 1600-1700-tallets skibsbygning. Med den nyeste teknologi inden for undervandsrobotter og avanceret fotogrammetri blev vragene registreret ned til mindste detalje.
Der bliver før og efter foredraget mulighed for et kig i nogle af de kommende museumsudstillinger, bl.a. afdelingen med ”Eksplosionsmuseet”, ”Dykkehistorisk museum, og ikke mindst ”Forlis museet”, der viser og fortæller om Østersø vragene. Denne udstilling omhandler de tre vrag fra ekspeditionen til Østersøen, hvor man kan se nogle af de genstande, som ved hjælp af fotogrammetri og 3D-printning er blevet genskabt på land. De flotte rormændshoveder, der sad på skibene, kan ses i utrolige detaljer – hoveder, som ingen har set i over 300 år.
Aftens Program:
Kl. 17.30 Dørene åbner til museet og udstilingen
Kl. 19.00 Foredrag med Christian Lemeé
Kl. 20.30 Kaffe og kage i museets café
Kl. 22.00 Museet lukker og slukker
Det nye museumscenter åbner først officielt til april 2025, men mange af udstillingerne er allerede færdige.
Foredraget holdes i Multisalen i det nye museumscenter ”Havets Hemmeligheder”, Kystcentervej 3 i Thyborøn.
Kaffe, brød og vand kan købes i centrets cafe.
Betal gerne med Mobilepay eller kontant, da vi endnu ikke har oprettet en kortterminal.
Tilmelding
Tilmelding med navn på en SMS til tlf.nummer 54555560, eller via E-mail cto@seawarmuseum.dk. senest mandag den 11. november.
Christian Lemee, arkitekt og marinearkæolog, vil vise unikke billeder og fortælle, hvad der vides om skibenes type og gøre os alle klogere på, hvorfor skibene gik ned.