Med udvalgte jagtmotiver fra de seneste 250 års dansk kunst viser udstillingen, hvordan menneskets komplekse og skiftende forhold til naturen er skildret i maleri, skulptur, kunst på papir og fotografi. Det gælder blandt andet blikket på ‘natur’ og ‘naturlighed’, dyrevelfærd, sociale og kulturelle fællesskaber. Portrætter, landskabskunst, dyreskildringer, genrebilleder og opstillinger giver forskellige og overraskende bud på de mange facetter af jagtens ritualer og anatomi. Værkerne suppleres med kulturhistoriske og naturhistoriske genstande samt arkivalier, og emnet aktualiseres gennem nye interviewfilm med forskellige jægere.

Baggrunden for udstillingen er, at den globale klimakrise og de senere års pandemi igen har sat fokus på menneskets forhold til naturen, herunder at gå på jagt. Nogle fremhæver, at jagt giver det moderne menneske en følelse af samhørighed med naturen og dermed respekt og omsorg for den. Og at det giver god mening selv at skaffe sig en begrænset mængde kød samtidig med, at man bidrager til regulering af vildtbestande og animerer til terrænpleje. Desuden lovprises det, at ’indendørsmennesket’ kommer ud, færdes analogt med skærpede sanser og på den måde dyrker mindfuldness og simple living. Andre, fx nyere politisk-aktivistiske bevægelser, hvis syn på bioetik er uforenelige med jagt eller visse jagtformer, stiller kritiske spørgsmål ved opfattelsen af mennesket som naturlig jæger, opdræt af byttedyr, drab på dyr og jagt som kommerciel industri.

At gå på jagt er i dag en udbredt fritidsbeskæftigelse i Danmark. Det handler fx om bukkejagt, hvor jægeren ofte er afsted på egen hånd, og fællesjagter, hvor måltider og samvær spiller en stor rolle. Ifølge de seneste statistikker er der således knap 225.000 jagttegnsberettigede i Danmark, og der nedlægges omkring to millioner stykker vildt om året herhjemme.