UR-KATASTROFER, II: Jordskælvet i Lissabon (1755)
Poul Grooss, Kommandør (pensioneret)På allehelgensdag (den 1. november) 1755 blev Lissabon ramt af en katastrofe, som er en af de alvorligste i Europas historie. Mindst 30.000 mennesker omkom på grund af jordskælvet og de to følgende katastrofer: En flodbølge (tsunami) samt omfattende brande. En meget stor del af byen lå i ruiner. Slotte og kirker var styrtet sammen. Politisk fik katastrofen stor betydning for Portugals videre udvikling. Faktisk startede katastrofen en meget positiv udvikling. Kirken stillede sig det spørgsmål: ”Var det Guds straf for et usædeligt levned, som havde udløst det?” Efterfølgende blev den katolske kirkes magt stækket i Portugal, og landet oplevede en ny frihed for universitetet, dannelsen af en folkeskole, en udbygning af merkantilismen samt afskaffelse af slaveriet. Hør hele historien om en af Europas store katastrofer, som trods alt medvirkede til en positiv udvikling.