3 mandage:15.04.; 22.04.; 29.04. kl. 17:30-19:15 på Alsion, lokale U105.

Mandag den 15.04.: Leif Hansen Nielsen, seniorforsker: Tyske flygtninge i Nordslesvig
I løbet af foråret 1945 modtog Sønderjylland omkring 23.000 tyske civile flygtninge. Frem til Befrielsen stod det tyske mindretal for indkvarteringen og forplejningen, bl.a. gennem en massiv privat indkvartering hos hjemmetyske familier. Det betød, at forholdene for flygtningene i Nordslesvig på mange måder adskilte sig fra forholdene i det øvrige land, hvor flygtningeforsorgen blev varetaget af værnemagten. Efter Befrielsen overgik forsorgen – som i det øvrige land – til danske myndigheder, men Nordslesvig adskilte sig længe fra det øvrige land med både privat indkvartering samt mange små lejre.
I dette foredrag vil der blive sat fokus på de specielle Sønderjyske forhold.

Mandag den 22.04.: John V. Jensen, museumsinspektør: De tyske flygtninge i Danmark 1945-49
I besættelsens sidste måneder ankom ca. 250.000 tyske flygtninge til Danmark. Krigshandlingerne på Østfronten fik nazisterne til at evakuere millioner af mennesker til det vestlige Tyskland og Danmark. Eftertidens holdning til historien om de tyske flygtninge har gennem de senere år været stærkt omdiskuteret. Var der, som nogen har ment det, tale om den største humanitære katastrofe i Danmarkshistorien, eller løstes opgaven tilfredsstillende under de vanskelige betingelser? Historien om de tyske flygtninge har været overset, men er yderst tankevækkende og alt for aktuel, og den fortælles nu på det nye museum FLUGT i Oksbøl.
Foredraget baserer sig på foredragsholderens bog: Tyskere på flugt. Aarhus Universitets Forlag

Mandag den 29.04.: Martin Klatt, associate professor: De stimer mod grænsen – østflygtningene og Sydslesvigspørgsmålet i årene efter Anden Verdenskrig
Ca. 1,6 millioner flygtninge fra de tyske østprovinser havnede i Slesvig-Holsten i årene umiddelbart efter Anden Verdenskrig og dermed nærmest fordoblede provinsens befolkning. Samtidig opstod der en stærk løsrivelsesbevægelse i Sydslesvig, der ville føre landsdelen tilbage til Danmark. Det gav flygtningespørgsmålet en ekstra dimension: det blev brugt i at nyfortolke den dansk-tyske nationalitets- og kulturkamp om Slesvig. Flygtningene blev brugt som argument til at forklare sindelagsskiftet fra tysk til dansk (”Hvis de er tyskere, så er vi det i hvert fald ikke”), men også set som trussel for bevægelsen og dets ønske om en grænseflytning.

Foredraget fortæller om mødet med flygtningene, om sammenblanding af social og national konflikt, om politisk mobilisering i Danmark med flygtningetrykket som argument, og om hvordan planen om at forene alle hjemmehørende sydslesvigere bag de danske faner i modsætning til flygtningene brast sammen i 1950erne. Det er en del af den danske sydslesvighistorie, der er gået lidt i glemmebogen, men som stadigvæk er særdeles relevant for den dansk-sydslesvigske selvforståelse efter Anden Verdenskrig. Tillige kan historien bruges til at bygge bro til lignende erfaringer i samtidige udfordringer forbundet med krig, flugt og migration.