Sundhed set fra dine tarme. Det meste handler om kosten

Dennis Sandris Nielsen, Professor
18. maj 2026 Kl. 19:00 Tølløse Folkeuniversitet

Samspillet mellem mennesket og vores tarmmikrobiom har stor betydning for vores sundhed og udviklingen af en række sygdomme. Kosten udgør den største enkeltfaktor i forhold til sammensætningen og funktionen af vores tarmmikrobiom, men mange andre miljøfaktorer spiller også en rolle. De seneste 10-15 år har givet os betydelig viden om, hvordan tarmsystemet påvirker vores sundhed og dets rolle i udviklingen af metaboliske sygdomme som overvægt, autoimmune sygdomme som astma og andre lidelser.

I denne forelæsning får du et overblik over, hvordan ubalancer i tarmmikrobiomet kan føre til sygdom, hvordan kosten påvirker vores tarmmikrobiom, og til sidst gives eksempler på, hvordan vi positivt kan manipulere vores tarmmikrobiom.

Program:
Kl.18:00 Dørene åbner, mulighed for køb af øl, vand og vin
Kl.19:00 Velkomst
Kl.19:15 Foredrag 1. del
Kl. 20:00 Kaffepause
Kl. 20:15 Foredrag 2. del
Kl. 21:00 Afslutning

Billetter købes via: https://place2book.com/da/sw2/sales/x89y2z2fr7
alternativt i døren

Foredraget afholdes i samarbejde mellem Tølløse Folkeuniversitet og Æglageret Holbæk

Sted: Æglageret Atelierloftet, Lindevej 6, 4300 Holbæk