Gennem universets historie har produktionen af stjerner ikke været konstant. Efter formationen af de første galakser for ca. 13 milliarder år siden, steg stjernedannelsesraten, og toppede 1,5-5 milliarder år senere. Stjernedannelsesraten har sidenhen været aftagende. Denne variation i stjernedannelsesraten gør det svært at kortlægge de lokale galaksers stamtræ og bestemme hvordan de første galakser har udviklet sig til de galakser vi ser idag. De fleste stjerner vi ser i de lokale galakser er produceret da stjernedannelsesraten toppede (for 8-11,5millarder år siden). Dengang så galakserne meget anderledes ud end de gør idag. Et eksempel på en anderledes galaksepopulation er de støvrige ‘starburst’ galakser.

Disse galakser dannede stjerner ca. 10-100 gange hurtigere end Mælkevejen, og bidrog derfor med ca. 40% til stjerneproduktionen da stjernedannelses raten toppede. På trods af deres dominerende bidrag til stjernedannelses, er starburst galakser svære for kosmologiske simuleringer at re-producere, og deres udvikling er derfor stadig et mysterium. Nøglen til at fastslå hvilken role starbursts spiller i galakseudviklingsmodeller er at forstå hvilken mekanisme der er den dominerende drivkraft for dannelsen af stjerner i starbursts. Bitten vil fortælle om hvordan vi bliver klogere på disse meget stjernedannende galakser ved brug af data fra store teleskoper som for eksempel ALMA og JWST.