Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev-vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915.
Lars N. Henningsen, dr. phil.Sanitetssoldat på østfronten. Haderslev-vognmaleren Iver Henningsens breve og tegninger 1915
Knap 41 år gammel tiltrådte vognmaler Iver Henningsen fra Haderslev i februar 1915 fire års tjeneste som tysk soldat i Første Verdenskrig. Hele året 1915 var han på østfronten i grænseområdet mellem Litauen, Polen og Rusland. Trods de stadige troppebevægelser og krævende arbejdsopgaver skrev han hundredvis af breve og postkort til familien derhjemme. Her benyttede han også sit talent til flere hundrede tegninger.
Henningsen fortæller om slagmarkernes gru, brutale fangenedskydninger og lazaretternes elendighed. Han så ødelagt herlighed på storgodser, i kirker og klostre, og han oplevede bøndernes liv i de jævne bondestuer. Med sin streg fastholdt han steder og begivenheder bag fronten og ikke mindst det flygtige indtryk af mennesker undervejs, lige fra flygtninge langs vejene til handelsjøder i byerne eller russere, der tiggede ved soldaterkøkkenet.