”REFORMATIONEN OG OPLYSNINGENS KIRKEHISTORIE, -KUNST OG -ARKITEKTUR, II: Fra Oplysningstid og pietisme til nutiden”
Anders Klostergaard Petersen, lektor v. Århus Universitet
21. september 2023 Kl. 19:21
Holstebro Folkeuniversitet
I dette sidste foredrag følger jeg kristendommen fra oplysningstid og pietisme frem til nutiden. Det er først og fremmest i den nordvesteuropæiske kristendom perioden for sekularisering og modernitet, hvor forskellige livsformer og kulturelle og sociale delområder får en stadig større uafhængighed af hinanden. Det er også en epoke, hvor den traditionelle religion og dens verdensbillede for alvor mister sin institutionelle gennemslagskraft og suppleres af nye religioner som nationalstater og andre religionsrivaliserende ideologier. Det er æraen, hvor kristendom og videnskab for alvor kommer i karambolage med hinanden. Jeg slutter foredraget med et forsøg på at sammenfatte kristendommens historie fra begyndelse til slutning.
Sted:
Holstebro Museum, Folkesalen