PRÆ-COLUMBIANSKE KULTURER, II: Inkaer, mumier og glemte byer

Inge Schjellerup, Seniorforsker, fil.dr. v. Nationalmuseet
7. marts 2024 Kl. 19:00 Holstebro Folkeuniversitet

”Inkaer, mumier og glemte byer”:

Inkariget, Tawantinsuyu, var den største statsdannelse på det sydamerikanske kontinent, da spanierne erobrede riget i 1532. Riget strakte sig fra den sydlige del af Colombia, Ecuador og Peru, og dele af Bolivia, Argentina og Chile, et område på over 5000 km i længden med ca. 16 millioner indbyggere. Erobringerne foregik med hjælp af spioner, gaver og krigsførelse. De havde en velordnet hierarkisk samfundsstruktur og en højt udviklet teknologi, der hverken kendte til hjulet, jernet eller et skriftsprog. De havde til gengæld udviklet et talsystem ved hjælp af knuder. Cuzco var inkarigets politiske og religiøse hovedstad, hvis grundplan var udformet som en puma. Afdøde inkaherskere “levede” videre som mumier i deres paladser med deres efterkommere og tjenerskab, og bibeholdt deres erobrede områder, hvorfor den nye hersker skulle finde ny jord. Inge Schjellerup har forsket i Peru igennem mange år og har især foretaget arkæologiske og historiske undersøgelser, hvor hun på de mange ekspeditioner har fundet mange nye arkæologiske steder fra inkakulturen.

Sted: Holstebro Museum