Der synes i dag at være et stærkt folkeligt ønske om mere natur i danske skove. Men hvornår er de naturlige nok, og hvad vil det egentlig sige? ”Natur” og ”naturlighed” har altid været flertydige og omstridte begreber, og diskussionen om skovenes naturindhold er ikke ny. Også for hundrede år siden diskuterede fagfolk, hvilken plads naturen havde (og kunne gives) i den produktionsorienterede danske skov, og debatten blev ikke lettere af, at det igennem 1800-tallet var gået op for de fleste, at naturen ikke var statisk men foranderlig. Måske kan vi blive lidt klogere på positionerne i vore dages undertiden ophedede skovdebat ved at se på, hvad der historisk kendetegnede behandlingen af disse ømfindtlige spørgsmål.

Bo Fritzbøger er lektor i historie ved Saxo-Instituttet og har i mange år beskæftiget sig med miljøets, landskabsudnyttelsens og naturforståelsens historie. Han har bl.a. skrevet bøgerne ”Kulturskoven” (1994), ”Det åbne lands kulturhistorie” (2004), ”Vandets veje. Skjern Ås miljøhistorie gennem 350 år” i 2009 og ” Sustainable Development of Denmark in the World, 1970–2020” (2022).