3 onsdage: 13.11.; 20.11. kl. 18:30-21.00 på Alsion. Deltagergebyr: 300 kr.

I Danmark ser vi romantikken ofte som en lidt sødladen og ufarlig guldalder. I denne foredragsrække vil Markus F. Christensen dog også trække de mere dystre sider frem i lyset og komme ind på periodens store digtere: Oehlenschläger, Ingemann og Grundtvig.
Den litteratur- og kunsthistoriske periode, romantikken, forbindes normalt med begreber som naivitet, idyl og harmoni. I Danmark har vi et billede af romantikken som en lidt sødladen og ufarlig guldalder, hvor hjorten går ved skovsøen og digteren sværmer for naturen, sin elskede – og ikke mindst sig selv. Men romantikken har også en mere dyster natside, og den trækker Markus F. Christensen frem i lyset i denne foredragsrække. Følgende værker vil være i centrum:
Oehlenschläger: Digte 1803
Ingemann: Eventyr og Fortællinger, Procne, Morgen- og Aftensange, Poetiske Skrifter
Grundtvig: Nyeaars-Morgen
Mørket i romantikken
I langt de fleste litteraturhistorier fra det 19. århundrede og frem til i dag beskrives den danske romantik som præget af harmoni og idyl indtil ca. 1830’erne, hvor en mere mørk understrømning, som man har kaldt “romantismen”, bryder igennem. Her opstår der hos forfattere som Søren Kierkegaard, Emil Aarestrup og St. St. Blicher en interesse for de mere dunkle og disharmoniske sider af sjælelivet.
“Sådan har man traditionelt forstået bevægelserne i romantikken, og det er den opfattelse og inddeling af perioden, jeg gerne vil forsøge at udfordre ved at trække nattemotivet frem og undersøge, hvad det indebærer for vores forståelse også af den tidlige romantiske tradition,” fortæller Markus F. Christensen.
Nattens mørke
Når vi stiller skarpt på natten som scene for den romantiske digtning, bliver nogle erfaringer, tankefigurer og ledemotiver tydelige, som vi normalt ikke forbinder med perioden. Pludselig handler romantikken ikke kun om harmoni, idyl og naivitet – den handler også om disharmoni, dobbeltgængere, galskab, mord, incest og undergang.
“Mit arbejde går altså ud på at blotlægge, hvad der viser sig i nattens mørke hos de romantiske digtere.”, fortæller Markus F. Christensen og fortsætter: “I foredragsrækken kaster jeg lys over, hvordan natten kommer til udtryk æstetisk og filosofisk i værker af Adam Oehlenschläger, B.S. Ingemann, N.F.S. Grundtvig og Carsten Hauch.”
Morgengryet
Natten er scenen for den romantiske digters sjælelige spaltninger og sygelige selvrefleksion, men den er også en vigtig overgangsfase, som rummer mulighed for at reetablere den metafysiske helhedstænkning. Natten er tidsrummet for spaltning, fragmentering, selvopløsning og subjektiv lidelseskamp, men den indvarsler også morgengryets komme og reetableringen af subjektets holistiske verdensforståelse.
Genskab forholdet til os selv og naturen
Det er en vigtig indsigt at fremdrage i dag, hvor vi har brug for at gentænke os selv og vores forhold til den verden, vi er en del af. Romantikkens tematiseringer af natten kan bidrage til at gøre os klogere på, hvordan vi genskaber forholdet til os selv og naturen i en tid, hvor klimakrisen truer livet på jorden, som vi kender det.
Markus Floris Christensen er videnskabelig medarbejder og dr.phil. med et projekt om angst i skandinavisk litteratur ved Europa-Universität Flensburg.