NATO blev stiftet i 1949 af USA, Canada og ti europæiske lande som modsvar på Sovjetunionens de facto magtovertagelse i Østeuropa. Under den kolde krig kom yderligere fire sydeuropæiske lande med. Efter den kolde krig fulgte optagelse af tidligere Warszawa-pagt lande, tre tidligere sovjetrepublikker, de fleste Balkanlande og senest to alliancefri lande, Finland og Sverige, således at medlemstallet nu er oppe på 32.
I perioden har NATO med det kollektive forsvar som hovedhjørnesten tilpasset sin strategi og sine styrkemål mhp. gennem afskrækkelse at forhindre krig og gennem samarbejde at reducere spændinger og modsætningsforhold. Hertil kommer indsættelse i krisestyringsoperationer på bl.a. Balkan, i Afghanistan og i Irak.
Efter en periode med afspænding står alliancen i dag over for nye udfordringer, et revanchistisk Rusland med drømme om at genskabe det sovjetiske imperium samtidigt med, at bl.a. nationalistiske strømninger i USA truer med at svække alliancens sammenhængskraft.

Generalløjtnant Ole Kandborg, der sluttede sin karriere som chef for Den Internationale Militære Stab ved NATO-hovedkvarteret i Bruxelles, og som siden har fulgt den sikkerhedspolitiske udvikling tæt, vil med nedslag på væsentlige begivenheder tegne et billede alliancens udvikling fra 1949 til i dag, og give os sit bud mulighederne for, at alliancen fortsat vil kunne løse sin opgave som garant for medlemslandenes sikkerhed.