Myter om børns udvikling

Toril Sveistrup Jensen, Adjunkt, cand.psych., PhD , Socialrådgiveruddannelsen, Campus Aarhus C
29. april 2025 Kl. 17:15 Folkeuniversitetet i Vallensbæk

Titel: Fakta og myter om børns udvikling

Er det skadeligt for barnet at kigge på en skærm? Skal børn kravle, før de kan gå? Kan små børn huske? Og spiller forældre en altgørende rolle for deres barns udvikling?
Når det kommer til børn, findes der mange fortællinger om og holdninger til, hvad der former og driver deres udvikling. Vi higer efter denne viden, så vi kan hjælpe de små med at udvikle sig på den bedst tænkelige måde, men det kan være vanskeligt at navigere i al den information, vi i dag omgiver os med. Hvilke udsagn er der videnskabeligt belæg for – og hvilke er der ikke? Hvad er fup, og hvad er fakta?
Få indblik i centrale områder af børns udvikling ud fra en nuanceret, kritisk og videnskabelig tilgang. Bliv bl.a. klogere på forældres betydning, tigerspring, skærmtid og hukommelse. Der vil primært være fokus på de tidlige leveår og op til førskolealderen. Foredraget henvender sig til forældre, bedsteforældre, fagpersonale og alle andre med interesse for emnet.

Sted: Sognegården, Kirkebakke Allé 6, 2625 Vallensbæk