Mønt og Magt – Hvornår begyndte vi at bruge penge?
Thomas Guntzelnick Poulsen,, Museumsinspektør, ph.d., Museum ØstjyllandHvordan udviklede brugen af mønt sig i Danmark i første halvdel af middelalderen (1074-1241)? Og hvilke kræfter stod bag den udvikling? De centrale spørgsmål og flere med dem får du nu svar på i et aftenforedrag om mønt, magt og meget mere. Det er museumsinspektør, Thomas Guntzelnick Poulsen, der dykker ned i den interessante mønthistorie. Kongemagten spillede helt fra slutningen af 1000-tallet en afgørende rolle i Danmark. Men meget tidligt kom kirken også på banen med dens økonomiske interesser i, at brugen af mønt skulle rulles ud til hele samfundet. Udviklingen af Danmarks købstæder spillede også en stor rolle, ligesom en mere formaliseret idé om ejerskab af jord havde stor betydning for mønthistorien. Navnlig i 1200-tallet tog udviklingen fart, og brugen af mønt spredtes til størstedelen af samfundet.