Moderne ungdomsliv, trivsel og livsduelighed

Nicola Nyhave, Autoriseret psykolog, specialist i børne- og ungdomspsykologi
27. marts 2025 Kl. 18:15 Folkeuniversitetet i Vallensbæk

Foredraget er for alle, forældre som unge, der gerne vil blive klogere på, hvordan vi styrker den mentale sundhed hos unge og klæder dem godt på til at deltage i voksenlivet.
Ungdomslivet har ændret sig drastisk over en kort periode og vilkårene for unge er i dag helt anderledes, end da forældregenerationen var unge. Mange unge oplever i dag, at det er svært at trives i livet og finde fodfæste. Derfor må vi sammen kigge på unges livsbetingelser og være nysgerrige på, om der er noget, vi skal gøre anderledes.

I sit foredrag kommer Nicola Nyhave ind på viden om meget af det, der forstyrrer sundhed og trivsel hos unge i dag – og giver forslag til, hvordan vi alle kan bidrage til det gode ungdomsliv.

Foredraget berører bl.a. emner som:

• Vigtigheden af dybe relationer, forpligtende fællesskaber og vigtige voksne
• Forbindelsen mellem fysisk og mental sundhed
• Betydningen af hjernens plasticitet, vedholdenhed og livsduelighed
• Sociale medier, skærmtid og betydningen af vores ukritiske skærmbegejstring

Sted: Sognegården, Kirkebakke Allé 6, 2625 Vallensbæk