Foredraget præsenterer maleren Kirsten Kjær (1893-1985), en markant outsider i dansk kunsthistorie, der arbejdede med at forny portrættet på et tidspunkt, da det nærmest blev betragtet som dødt. Kirsten Kjær fik tilnavne som ”Minefeltets dronning” og ”Søster til Hekla”, men selv kaldte hun sig ”Menneskemaler”. Hendes mål med den lange række portrætter af kendte såvel som ukendte personer var at udtrykke menneskets situation i en udfordrende og krisepræget samtid. Hendes udgangspunkt var ekspressionismen, men formen forandrede sig gennem tiden i dialog med både den spontane kunst og hippietidens flowerpower-idealer. Det er ikke kun via sin kunst, Kirsten Kjær træder tydeligt frem i historien, men også i kraft af sin farverigdom, sin alternative livsførelse og sine meningers mod. Livet igennem engagerede hun sig intenst i både personer og sager og levede fuldkommen uden hensyn til konventioner, helbred og økonomisk fornuft. Hun var vild og grænseoverskridende, en vagabond og et livstykke og på mange måder forud for sin tid. Hun var autodidakt, men fandt fodfæste som kunstner i et rummeligt, bohemepræget miljø i 1920’erne Californien. Siden var hendes base en lejlighed i København oven over værtshuset Skindbuksen, hvorfra hun foretog hun halsbrækkende, ofte årelange rejser til store dele af kloden, fra Lapland til Liberia, for at søge inspiration til sin kunst. Kirsten Kjær har sit eget museum i nærheden af Frøstrup i Thy, men har først fået en kunsthistorisk præsentation med foredragsholderens bog, Kirsten Kjær. Menneskemaler, der er udkommet i år.