Danske skoleelever får alt for lidt ud af matematikundervisningen. Efter ni års skolegang og op imod 1350 klokketimers matematikundervisning svarer ca. 20-30 af eleverne ikke rigtigt på opgaver i helt elementær regning som fx “801 – 499 = _____”, over 50 % kan ikke løse brøkopgaver som “Skriv en brøk, der er halvt så stor som 4/7 ____” og omkring 80 % af eleverne kan ikke beregne “sandsynligheden for at lande på feltet ‘Nitte’ to gange i træk” på et lykkehjul med seks felter, hvoraf ét er en nitte. Kort sagt, danske skoleelever bliver generelt ikke særlig dygtige til matematik.

Ifølge den seneste PISA-undersøgelse, hvor over 10 % af de lavest præsterende elever var undtaget, faldt danske elevers præstation til det laveste niveau i 20 år. I modsætning til lande som Danmark, hvor elevernes præstationer faldt, steg bl.a. de japanske elevers præstationer siden sidste PISA i 2018. Det japanske matematikundervisningssystem fik desuden, som et af kun tre OECD-lande, prædikatet ‘resilient’ på de tre områder: Elevers matematiske præstationer, lighed og trivsel.

Intuitivt tænker mange af os, at den japanske succes skyldes disciplin, udenadslære og at uddannelse har høj status. Kun det sidste er rigtigt, og det på en helt anden måde, en de fleste forestiller sig.

Men siden midten af 1990’erne har det været kendt, at Japan som det eneste land i verden, er lykkedes med at udvikle og implementere undervisning, der er i overensstemmelse med vores bedste viden om, hvordan børn kan lære matematik. Faktisk har man i Japan implementeret den vestlige verdens idealer for god undervisning og fundet ud af, hvordan den kan se ud i praksis – en opgave, vi ikke selv er lykkedes med.

I Japansk matematikundervisning præsenterer læreren ikke fakta og procedurer til løsning af bestemte opgaver, men præsenterer eleverne for et problem, hvis løsning leder til ny matematisk viden. Lektioner og opgaver er nøje udviklede på baggrund af årtiers systematiske studier af hvordan man bedst kan hjælpe eleverne til at lære matematik. Japansk matematikundervisning er bl.a. kendetegnet ved, at læreren ikke eller kun sjældent antyder, hvad der er rigtigt eller forkert, plausibelt eller ej. Ny viden kommer ikke fra læreren, men fra elevernes egne observationer og ræsonnementer.

Den stærke kontrast mellem danske og japanske resultater og praksisser gør japansk matematikundervisning til et klarsynet spejl, hvori vi kan reflektere uhensigtsmæssighederne i vores egen.

Under oplægget vil deltagere blive gjort bekendt med principperne bag japansk matematikundervisning gennem bl.a. video og øvelser. Der vil også blive lejlighed til at diskutere om og eventuelt hvordan vi kan bruge det japanske spejl til at udvikle vores egen matematikundervisning.