Fra slutningen af 1500-tallet har der været kniplet i Danmark. Smukke kniplinger blev gennem renæssancen brugt som kostbar pynt på såvel mænds som kvinders dragter.
Over tid skiftede moden og med den kniplemønstre og teknik. I barokkens tid var kniplingerne karakteriseret ved tunge blomsterornamenter
fremstillet i en vanskelig teknik med tætte bunde. Fra slutningen af 1700-tallet dukkede en ny kniplingstype op, der skulle udvikle sig til det, vi i dag kender som klassiske Tønder-kniplinger. De blev fremstillet i stor skala med salg for øje her på egnen, gav arbejde til mange kvinder og gode indtægter til kniplingskræmmerne.
Tønder-kniplingerne er karakteriseret ved lette bunde af tylsslag, der giver dem et luftigt udseende passende til den lette rokokomode.
Inger Lauridsen vil fortælle om knipletyper, der blev fremstillet på Tønderegnen gennem de 500 år, kniplingsperioden varede, og beskrive de forskellige typers karakteristika, udseende, sværhedsgrad og udbredelse i forhold til tidens øvrige kulturelle frembringelser.