Jøder i Danmark i 400 år
Hanne Foighel, journalist, mellemøstkorrespondentSidste efteråre markerede Danmark 400 året for kong Christian IV’s invitation til jøderne om at bosætte sig i det danske rige. I den anledning skrev Hanne Foighel bogen Sten på sten – mine 400 år gamle danskjødiske rødder, hvor hun med udgangspunkt i sin egen families historie beskriver 400 års jødisk liv i Danmark. (Bogen er udgivet af Dansk Jødisk Museum).
I oktober i år er det 80 år siden den tyske besættelsesmagt planlagde at deportere Danmarks jøder sydpå, og dermed 80 år siden den danske befolkning, modstandsbevægelsen, kirken, præsterne, spejderne, hospitalerne og ikke mindst almindelige danskere i en enestående aktion hjalp over 7000 jøder til Sverige. En af de mest bemærkelsesværdige redningsaktioner, der blandt andet understregede Danmarks forhold til landets jøder, som en fuldt ligeværdig og integreret samfundsgruppe.
Søndag 1. oktober taler Hanne Foighel, om de 400 år, om Danmark og jøderne, og også om hvad redningen til Sverige, har betydet for hendes egen familie.
Hanne Foighel, der har været Mellemøstenkorrespondent i en menneskealder vil, når emnet jødisk historie i Danmark er udtømt (!), give en kort fremstilling af den helt aktuelle politiske situation i Israel, hvor hun bor, og vil derefter åbne for dialog.