Værker fra Tunesien, Algeriet og Marokko af J.F. Willumsen og hans samtidige, danske kolleger.
Særudstillingen I lyset af Nordafrika præsenterer danske kunstneres værker fra Nordafrika. Fra Theodor Philipsens tur til Tunis i 1882 over J.F. Willumsens ophold samme sted i 1914 og i Oran 1931-32 til Ejler Bille og Agnete Therkildsens besøg i Marrakech i 1952 og 1962 dækker udstillingen en historisk periode på 80 år. På samme tid pågik også væbnede og blodige kampe for selvstændighed i alle tre lande.
Nordafrika var fransk territorium med Tunesien og Marokko som protektorater 1881-1956 og 1912-56 samt Algeriet som koloni 1830-1962. Med Frankrigs kolonisering af regionen blev infrastrukturen udbygget og områderne lettere at rejse til. Adskillige franske kunstnere rejste dertil for arbejde, og det inspirerede måske danskerne til at tage af sted også. Derfor er det oplagt fra en kolonihistorisk vinkel at spørge, om de danske kunstnere overtog franskmændenes syn på Nordafrika? Og om deres værker afspejler en fransk mentalitet i tilgangen til den lokale befolkning, kultur og natur? Mange havde kunstneriske forbindelser til Frankrig, og flere boede der fast.
Men hvad malede de så i Tunesien, Algeriet og Marokko? Nogle gengav i skitser, hvad de så, mens andre brugte mødet med de tre lande som afsæt til undersøgelser af fx farver, linjer og flader. Et grundlæggende træk er dog, at udstillingens værker viser et ’filtreret’ Nordafrika: fortolket gennem vestlige stilarter, en generel fascination i datidens Europa af den arabiske verden samt en fælles forestilling om det eksotiske og fremmede.
Udstillingens tyngde ligger i J.F. Willumsens arbejde fra Tunis og Oran, som suppleres med en række værker af hans danske kolleger. Hertil kommer fx historiske fotografier, breve, dagbøger, film, postkort, plakater og souvenirs, som viser blikket på Nordafrika og sætter de danske kunstneres ophold ind i et bredere samfundsmæssigt perspektiv – også i forhold til i dag.