Det gamle Vestjylland klarede sig uden byer – næsten. Bønderne handlede på landet (selvom de ikke måtte), de søgte de store markeder, og de tog den lange tur til de østjyske købstæder. Holstebro, Lemvig og Ringkøbing var små. Alligevel var de fuldt og helt byer. De forsøgte at hævde deres monopol på handel og håndværk.
Da alt det nye kom til Vestjylland – hedeopdyrkning, plantager, jernbaner, landeveje mergel, kartofler og kunstgødning – voksede befolkningen, og der blev brug for flere byer. Herning, Struer, Skjern, Ulfborg, Vemb, Vinderup og alle de andre nye byer fyldte hedens bytomme rum ud. Den nye tids bønder havde brug for handel, håndværk og service, og de havde brug for det tæt på.