Georg Brandes og døden
Klaus Rothstein, Litteraturkritiker, kommentator, forfatterGeorg Brandes og døden I februar 2027 er det 100 år siden, Georg Brandes døde. I den anledning er kritiker og forfatter Klaus Rothstein i gang med at undersøge omstændighederne ved Brandes’ død og begravelse – og den berømte og berygtede intellektuelle mands eget syn på døden. Georg Brandes levede i en tid, hvor kremeringen så småt slog igennem som alternativ til den traditionelle kistebegravelse, og han krævede, at hans egen aske skulle spredes i Dyrehaven nord for København. I dette foredrag fortæller Klaus Rothstein den spændende historie om sygdommen, døden, kremeringen og askespredningen, og han sætter det hele i kontekst med det moderne gennembrud som en epoke i dansk åndshistorie. Litterære selvmord og helteportrætter Historien om Georg Brandes syn på døden er også historien om tidens mange tragiske selvmord. I kredsen omkring Georg Brandes – både i familien og i de litterære cirkler – valgte adskillige mennesker at tage deres eget liv, og i flere tilfælde spillede Georg Brandes en ufrivillig og uønsket rolle. I dette foredrag ser Klaus Rothstein nærmere på, hvad der skete, da både Brandes’ svigerinde, broren Ernest og forfatterne Adda Ravnkilde og Victoria Benedictsson tog gift, skød sig eller skar halspulsåren over. Hvad betød disse selvmord for Georg Brandes syn på døden? Og hvordan skrev han selv om om det at dø i sine store heltebiografier om f.eks. Cæsar og Voltaire?