Frihed i livet – frihed i politik

Emil Carlsen, Cand.mag. dansk og filosofi
7. oktober 2025 Kl. 19:00 Vordingborg Folkeuniversitet

Efter anden verdenskrig arbejdede flere tænkere med et skel mellem to former for frihed: Den, der ligner kontrol, og en mere ægte frihed, hvor forandring er muligt. Kontrol fører nemlig, i vores egne liv og i politik, til en fortsættelse af nutidige tendenser, og vil vi undgå at havne, hvor vi er på vej hen, må vi lære at handle og leve frit i egentlig forstand.

I dette foredrag skal vi derfor stifte bekendtskab med denne skelnen, og se hvordan den kan bruges til at forstå både verdenssituationen og privatlivet. Jeg lover jer, at I vil tænke over det ultralokale og det helt globale på en ny måde, når I går herfra.

Foredragsholder, Emil Carlsen, er cand.mag. i filosofi og dansk.

Arrangeres i samarbejde med Vordingborg Folkeuniversitet.

Sted: Møn Bibliotek