Fremtidens grønne brændstoffer og Power – to -X

Rasmus Bramstoft Pedersen, Assistent professor ved Danmarks Tekniske Universitet, Institut for teknologi, ledelse og økonomi
28. april 2025 Kl. 19:00 Holmegaard-Suså Folkeuniversitet

Fremtidens grønne brændstoffer og Power-to-X.

For at overholde klimamålene i Parisaftalen er det nødvendigt, at vi gør os uafhængige af fossile brændstoffer i transportsektoren. Vi kan elektrificere meget, men dele af transportsektoren og industrien i andre lande vil stadig være afhængig af brændstoffer. Power-to-X er en teknologi hvor vi kan udnytte elektricitet fra vedvarende energi, såsom vind og sol, til at producere brint, som derefter kan bruges til forskellige formål. Brint kan bruges direkte, det kan eksporteres til andre lande, eller brint kan kombineres med biomasse, med kuldioxid (CO2) eller med kvælstof til at producere grønne brændstoffer, som kan bruges i den grønne omstilling af den tunge transportsektor til vands og i luften.

Grønne brændstoffer og Power-to-X kan blive det nye grønne eventyr, men hvilken rolle kan Danmark spille?

Sted: Fensmark Præstegård Chr. Winthersvej 2, Fensmark 4684 Holmegaard