Foråret 24: Nationalparkernes historie og dilemmaet mellem biodiversitet, kulturhistorie og bæredygtighed i nationalparker

Jesper Brandt
2. februar 2023 Kl. 19:15 Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

Vi starter med en gennemgang af nationalparkernes udvikling på verdensplan, fordi det har været den afgørende baggrund for udviklingen af de danske nationalparker.

I denne tradition er udviklingen af natur- og nationalparker blevet set som en modvægt imod den stadigt mere omfattende udnyttelse af arealerne til produktive, først og fremmest landbrugsmæssige formål. Det er en udvikling, der er stødt på vanskeligheder i Danmark og ikke altid har forholdt sig konstruktivt til den kontekst af et gammelt kulturlandskab, som traditionen har skullet udvikle sig i her i det intensivt udnyttede Danmark.

Derefter går vi mere i dybden med fremtiden for Danmarks natur og kulturlandskab, samt de senere års stadigt mere aktuelle diskussioner omkring biodiversitet, klimaproblemer og bæredygtighed. Vi skal i særlig grad se på, hvordan FNs biodiversitetskonvention og bæredygtighedsdagsordener har påvirket udviklingen af natur- og nationalparker, og de diskussioner, der har knyttet sig til denne udvikling.

 

Om foredragsholderen:

Jesper Brandt er pensioneret geograf fra Roskilde Universitet, og har arbejdet med landbrugsgeografi, historisk geografi og bæredygtighed. Han er medlem af rådet for Nationalpark Skjoldungernes Land og er formand for bestyrelsen af Folkeuniversitet Skjoldungernes Land.

 

 

Pris: 120 kr. Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet vælge at tilmelde dig alle 6 foredrag i serien Nationalparker for bæredygtig udvikling for 580 kr. Så sparer du 140 kr. For tilmelding og nærmere information se HER.

For nærmere information om serien Nationalparker for bæredygtig udvikling, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, eller Mobil 2275 6699.

Pris: 120 kr.
https://skjoldfolkeuni.nemtilmeld.dk/114/
Sted: Nationalparksekretariatets mødesal