Når man som slægtsforsker når tilbage i 1700 årene, begynder kildemængden at tynde ud og udfordringerne med at finde slægten bliver større.

I tiden før de første folketællinger, hvor der også er mange huller i rækkerne af kirkebøger, bliver ejendomshistoriske kilder vigtige og ofte eneste mulighed, hvor man med god sikkerhed kan følge sin slægt.

Med baggrund i min forskning i Støvring og Nørhald herreder, deles mere end 40 års erfaringer med at lave ejendomshistorie i slægtshistorisk perspektiv.
Med udgangspunkt i matriklen 1688 følges gårde og huse, med skiftende fæstere og ejere, så langt tilbage i tiden som muligt, og frem til perioden med de første folketællinger. Kilderne bliver præsenteret og der gives eksempler på hvordan de anvendes