4 tirsdage: 24.10.; 31.10.; 07.11.; 14.11. kl. 17:30-19:15 på Alsion. Deltagergebyr: 360 kr.

Forelæsningsrækken afvikles efter følgende plan:
24.10.: Margrete 1. og vejen mod Kalmarunionen, v. museumsinspektør v. Nationalmuseet Vivian Etting
Dronning Margrete 1. er en af de mest succesrige regenter i Nordens historie. Foredraget skildrer hendes dramatiske liv fra hendes bryllup som 10-årig lille pige med kong Håkon af Norge til hendes død i 1412. Efter et kompliceret spil om magten i Norden og nedkæmpelsen af den svenske hær i slaget ved Falköping 1389 kunne hun i 1397 fejre sin største triumf ved at samle de nordiske riger i Kalmarunionen. Unionen kom til at vare i 126 år, men var præget af voldsomme stridigheder. Danmark og Norge forblev dog sammen som tvillingeriger gennem 400 år!
Bevarede breve og beretninger vidner om en klog, taktisk og handlekraftig kvinde, der forstod at udnytte de politiske muligheder både ved forhandling og i krig!
Foredraget ledsages af billeder, der giver et levende indtryk af dronningen og hendes samtid.

31.10.: Senmiddelalderens og renæssancens dronninger, v. afdelingsleder, ph.d. Mikkel Leth Jespersen
Senmiddelalderen og renæssancens historie byder på en perlerække af interessante dronninger. Det hænger dels sammen med, at kilderne fra denne periode tillader os at tegne et ret godt billeder af deres personer og aktiviteter. Dels befandt de sig i en vigtig position, der gjorde, at de havde stor betydning for mange mennesker. Mange af dronningerne satte markante spor, som leder helt op til nutiden. De fleste af dem oplevede at blive enkedronning, og det gav dem en ny rolle, som de spillede med varierende succes.

07.11.: Birgitte Gøye – et spørgsmål om dannelse v. lektor, cand.mag. Trine Bie-Olsen
Adelsdamen, lensmanden og skolestifteren Birgitte Gøye (1511-1574) levede i tumultariske tider med store samfundsomvæltninger. Hun var en del af det magtfulde netværk ved hoffet. Hendes livslange venskaber med Dronning Dorothea og prinsesse Anna afspejler deres værdier og engagement i samfundet: de havde afgørende roller i grundlæggelsen af den lutherske stat. Som en af landets rigeste kvinder brugte Birgitte Gøye sin formue på at sikre skolen Herlufsholm for fremtiden. Med det imposante gravmonument som hun bestilte efter ægtemanden Herluf Trolles død cementerede hun sin stand og status og sikrede eftermælet. Birgitte Gøyes liv og dannelsesidealer har stadig relevans her 500 år efter, i vores egen tid.

14.11.:Sofie Amalie – ond dronning eller stærk kvinde? v. enhedsleder, dr.phil. Carsten Porskrog Rasmussen
Næppe nogen anden dansk dronning er så omstridt som Frederik 3.s dronning, Sofie Amalie. I mange år var hun selve indbegrebet af en ond dronning, men i de senere årtier har et mere positivt syn bredt sig, ikke mindst fra kunsthistorikere, der hylder hende som stilfornyer, og feminister, der dyrker hende som en stærk kvinde. Hun er også et fascinerende og mangesidet bekendtskab – fysisk modig, charmerende, handlekraftig, livskraftig, men også hævngerrig, hård og selvfremhævende. Hun er i hvert fald andet end blid og bleg – og måske derfor har hun appel i dag.