De første tekstiler
Lise Bender Jørgensen, Professor, emeritaDe første tekstiler
De ældste vævede stoffer vi kender er mere end 8.500 år gamle. De er fundet i Çatalhöyük i Tyrkiet. De repræsenterer et vigtigt led i en lang udvikling, der begynder med snore og reb, fortsætter med forskellige typer af net, flettede måtter og kurve, inden man fandt frem til en teknologi – væven – der gør det muligt at fremstille tøj som vi kender det – i første omgang af bast fra eg og andre træer. Vor viden bygger på fund der er mellem 23.000 og 7.000 år gamle, de fleste fra Mellemøsten og Middelhavsområdet, men også Nordeuropa. De ældste danske fund er omkring 6000 år gamle og føjer sig fint ind i mønsteret, udført i forskellige net-teknikker. Vævekunsten nåede så vidt vi ved først hertil henimod stenalderens slutning.