Carl Nielsen voksede op under yderst spartanske kår i den lille fynske by Nørre-Lyndelse. Faderen , Niels, ernærede sig som daglejer og var ydermere en efterspurgt musiker, som var berømt for sine evner for at spille op til dans. Nielsen fik på denne måde musikken ind på livet fra de tidlige barneår, og i den læseværdige lille selvbiografi, Min fynske barndom, kan man finde e væld af eksempler på, hvordan han som dreng boltrede sig med opfindsomme musikalske lege – det kunne være at spille på brændestablen eller som engang ved et længerevarende sygdomsforløb at ligge i sengen med en violin og efterligne moderens daglige sang og på den måde lære sig selv at spille på violin. Kort sagt, den unge Carl kunne finde musik i alt, hvad der omgav ham!