”Sveriges mest moderne kvinde”. Det er undertitlen på Anna Nordlunds Selma Lagerlöf-biografi fra 2018.
Da Selma levede, blev hun af mange opfattet som et levn fra de allerældste tider. En eventyrfortællerske fra de dybe skove, der viderefortalte de gamle historier og myter fra sin barndoms Värmland.
Men Selma Lagerlöf var en hypermoderne forfatter, som med sin debut i 1891 indvarslede en ny litteratur i Sverige. Et brud med 1880’ernes realisme. Et nybrud lige så stort, som da Astrid Lindgren udgav ”Pippi Langstrømpe” i 1945!
Hun var ikke bare en ubevidst, naiv fortællerske, men en uhyre bevidst og sofistikeret forfatter, der stædigt og målbevidst formede sit stof, så det blev verdenslitteratur.
Selma er samtidig del af en generation af kvinder, der kæmper for fred, for ligestilling og stemmeret. Hun er en fast gæst i Kvindelig Læseforening i København. En moderne kvinde, der også selv bestemmer over sit kærlighedsliv, selv om det må forblive en hemmelighed: ”Jeg river dine breve i stykker med tungt hjerte. Jeg ville gerne altid have dem at varme mig med, men jeg tør ikke.”
Det var direkte imod faderens ordre, at Selma Lagerlöf tog en uddannelse og blev først lærerinde, siden forfatter. Sveriges største litterære succes. Og da hun først kom i gang, var hun ustoppelig. ”Jeg bliver både indvalgt i Akademiet og jeg får Nobelprisen. Det skal du ikke være bange for.”
Tore Leifer udgav i 2014 en bearbejdet nyoversættelse af hovedværket for børn og voksne, ”Niels Holgersens forunderlige rejse”, gennemillustreret af billedkunstneren Helle Frøsig.
I en menneskealder var Tore Leifer studievært på DR P1, i dag er han redaktør på Frederiksborg · Nationalhistorisk Museum. I dette foredrag fortæller han om Selma Lagerlöf, Sveriges mest moderne kvinde, og om Niels Holgersen, drengen der bliver forvandlet og forhekset og som først gennem kærligheden lærer at blive menneske.