Antikkens bagsider
Thomas Heine Nielsen, lektor5 tirsdage: 06.02.; 20.02.; 27.02.; 05.03.; 12.03. kl. 17:30-19:15 på Alsion, lokale U105.
06.02.: Bystatens bagsider, v. Thomas Heine Nielsen, lektor, Saxo-Instituttet, KU (06.02)
De græske bystater var baseret på mange af de værdier, der i dag er under beskydning og afvikling: ulighed og streng kønsopdeling, f.eks. Foredraget vil belyse nogle af de bagsider ved bystaterne, der traditionelt ikke har påkaldt sig så megen interesse, men har fået radikal aktualitet i lyset af de seneste årtiers udvikling.
20.02.: Tacitus – vores guide til autokratiet v. Aske Damtoft Poulsen, ph.d., Ålborg Universitet
2023 var det 17. år i træk med tilbagegang i den globale frihed. Det er i hvert fald dommen fra “Freedom in the World”, den årlige rapport publiceret af NGO’en “Freedom House”. I dette oplæg skal vi kigge nærmere på hvordan det antikke Rom – og særlig Tacitus’ historiografiske værker – kan anvendes som inspirationskilde og mentalt værktøj for at lære mere om hvordan autokratier vokser frem og reproduceres. Som den amerikanske klassiskfilolog Thomas Strunk skriver, “if we are concerned with the rise of political violence, authoritarianism, and the maintenance of our republic, then Rome is still our best teacher.”
27.02.: Nazismen og antikken, v. Tønnes Bekker-Nielsen, lektor, dr.phil., SDU
I sin tidligste tid havde den tyske nazisme fokus på arven fra det germanske nord, men efter Hitlers magtovertagelse i 1933 fik nazisterne øje for propaganda-potentialet i antikkens græske kultur, fx i forbindelse med de olympiske lege i Berlin (1936) og i fremhævelsen af oldtidens spartanere som forbilleder for de unge, racerene kadrer, der skulle opbygge det tyske tusindårsrige.
05.03.: Den italienske fascisme og antikken, v. Steen Bo Frandsen, professor, dr.phil., SDU
Den italienske fascisme var det sidste eksempel på et regime, der iscenesatte sig i den store antikke tradition. I retorik, film, arkitektur, sport og politik søgte fascismen romerske forbilleder. Det var effektfuldt og ofte overbevisende, men det viste sig med tiden, at den intensive brug af antikken skete aldrig for antikkens egen skyld.
12.03; Racisme i amerikansk antikforskning? v. Tønnes Bekker-Nielsen, lektor, dr.phil., SDU
Udgivelsen af første bind af Martin Bernals trebindsværk ”Black Athena: the Afroasiatic Roots of Classical Civilization” (1987) udløste en heftig debat om påstået racisme i de klassiske miljøer i USA. Debatten havde rødder tilbage til slaveriet og den amerikanske borgerkrig, men den afslørede samtidig fortsat eksisterende konflikter og frustrationer inden for USA’s uddannelsessystem.