Aflyst: Kurdiske kvinders liv i de kurdiske bjerges natur

Mustafa Kemal Topal
2. maj 2023 Kl. 19:15 Folkeuniversitet Skjoldungernes Land

TILMELDING SE NEDERST PÅ SIDEN

 

Foredraget gennemgår kurdernes historie ved at kortlægge, hvordan kurdiske kvinder har bidraget til deres folks overlevelseskamp mod adskillige magthavere i regionen. Der lægges vægt på at dokumentere kurdiske kvinders position i det patriarkalske kurdiske samfund, og hvordan denne position har ændret karakter gennem de senere år, hvor kurdiske kvinder er blevet mere synlige aktører i kurdernes befrielseskamp. Ud fra interviews med kurdiske kvinder i Rojava demonstreres, hvordan kurdiske kvinder opfatter, at de som kvinder har en mere tæt tilknytning til naturen end kurdiske mænd, og hvordan bjergene som levende væsner har en betydning for kvinders overlevelses- og frigørelseskamp.

Foredraget vil også demonstrere, hvordan kurdiske kvinder henter inspiration fra mytologien, og den stammeorienterede livsstil blandt kurdere og i matriarkalske samfund tilbage i den neolitisk tid, for at kunne udvikle deres egne frigørelsesidealer i bjergene. Foredraget fokuserer særligt på Ishtar, som er en kærligheds- og krigsgudinde i den babyloniske/syriske mytologi, der har fået kurdiske kvindekrigere til at kalde sig for Ishtars døtre. For dem er Ishtar et ideologisk værktøj. En form for nostalgisk, matriarkalsk feministisk forestilling, der vejleder og inspirerer dem til en ny selvforståelse i retning af, hvad man måske kunne kalde genskabelse af et kvindeligt selv.

 

Om foredragsholderen 

Mustafa Kemal Topal (f. 1973) er cand.mag. i psykologi og internationale udviklingsstudier, og har i 2020 forsvaret sin ph.d.-afhandling fra RUC med titlen Kvindekrigere i den kurdiske nationalbevægelse PKK. Et kønsreflekteret perspektiv. Han har en aktiv profil i den offentlige debat, hvor han har skrevet flere artikler om radikalisering blandt unge, integrationsproblemer, feminisme og kvinders rolle i de nye bevægelser. Mustafa er ansat som adjunkt ved Institut for Menneske og Teknologi på Roskilde Universitet og  har for nylig fået en International Postdoc-bevilling af Danmarks Frie Forskningsfond mhp. at gennemføre hans projekt Kurdish Women’s Democratic Experiment in Post-Conflict Northern Syria. Projektet bliver gennemført fra 2022 til 2024 på University of Central Florida.

 

Pris:  120 kr.  Tilmelding nedenfor. Du kan i stedet melde dig til begge foredrag om Kurdisk Kvinderevolution i Rojava for ialt kr. 190. Klik HER for nærmere information og tilmelding. 

Det anbefales, at tilmelde sig senest 10 dage før, for at mindske risiko for aflysning på grund af for få tilmeldinger.

For nærmere information om foredragene, kontakt Jesper Brandt, brandt@ruc.dk, mobil 2275 6699

Pris: 120 kr.
https://skjoldfolkeuni.nemtilmeld.dk/126/
Sted: Roskilde Bibliotek