I efteråret 2001, da USA og den vestlige koalition som reaktion på 9/11 gik ind i Afghanistan, bevægede global sikkerhed under den amerikanske verdensorden sig ind i en ny æra: kampen mod terror. Den eneste tilbageværende supermagt USA, der siden ”Den Kolde Krig”s afslutning havde sat dagsordenen for det internationale sikkerhedssystem, engagerede sig militært i stor skala i Afghanistan. Engagementet trak naturligt allierede NATO-lande ind i et to årtier langt engagement, hvor skiftende strate- gier for at etablere et stabilt Afghanistan blev afprøvet. Fra at omstyrte Talibanregeringen udviklede strategierne sig over nationsopbygning, oprørsbekæmpelse for slutteligt at koncentrere sig om kapacitetsopbygning af den afghanske hær.
Engagementet varede næsten 20 år. Afhængigt af hvordan man gør det op, har USA alene brugt i omegnen af 13 billioner dollar på krigen. 2.500 amerikanske soldater er døde og mere end200.000 afghanere har mistet livet.
Nu er Taleban tilbage. Det ligner en sluttet cirkel. ”20 års fejl”, som USA’s tidligere ambassadør i Afghanistan betegnede forløbet. For at forstå denne cirkelslutning er indholdet af de forskellige faser og ikke mindst skiftene imellem dem afgørende. Dette foredrag sigter mod at give en introduktion til at forstå 20 års vestlig militær tilstedeværelse i Afghanistan med udgangspunkt i en analyse af disse tre forskellige strategiske faser.