Hvad er håb – og hvordan overlever det i tider præget af kriser, tab og usikkerhed? I dette foredrag undersøges håbets og håbløshedens poetik gennem litteraturen fra romantikken til vores egen samtid. Fra romantikkens nattedigtning og utopiske længsler, over Inger Christensens præcise og kosmiske systemdigtning, til nutidens øko- og klimadigtning fremhæves eksempler på, hvordan den litterære tekst både kan vække både trøst, tvivl og æstetisk livskraft.

Med afsæt i Baumgartens idé om æstetik som en særlig form for erkendelse og i Schillers tanker om sanselighed, frihed og menneskelig dannelse, viser foredraget, hvordan kunsten kan skabe håb – ikke som naiv optimisme, men som en måde at være opmærksomt og åbent til stede i verden på.

Foredraget giver tilhørerne et nyt blik på, hvordan litteraturen — gennem sin form, sit sprog og sin sanselige tænkning — kan kaste lys over håbet i håbløsheden, og hvordan æstetikken fortsat er et sted, hvor livskraften kan genfindes, selv når verden og fremtiden ser allermest dyster ud.