1. verdenskrigs konsekvenser for sønderjyske krigsdeltagere

Adjunkt, cand.mag. Kasper Nissen
10. oktober 2023 Kl. 19:00 Sønderborg Folkeuniversitet

Det er nu over 100 år siden, at den danske stat overtog forsorgen for de mange tusinde sønderjyder, der havde kæmpet på tysk side i 1. Verdenskrig og pådraget sig svære skader på både krop og sjæl. Med afsæt i breve, sygejournaler og fotografier fortæller jeg om de krigsdeltagere, der var for traumatiserede at genoptage den tilværelse, de slap før krigen, og om deres kamp for at finde en plads i livet og samfundet efter oplevelserne i skyttegravshelvedet.

Hermed gives der indblik i et overset og fortiet aspekt af såvel historien om de sønderjyske krigsdeltagere som dansk psykiatrihistorie.

Foredraget følger de berørte soldater fra indkaldelsen til sindssygeanstalterne, og undervejs kommer jeg også ind på mit eget forhold til krigen og dens betydning for min familiehistorie.

Endelig vil jeg drage nogle paralleller til nutiden og give et bud på, hvad vi kan bruge erfaringen med de psykiske krigsinvalider fra Sønderjylland til i dag.

Foredragsholder:

Adjunkt, Kasper Nissen

Cand.mag. i historie fra Københavns Universitet med en stor passion for musik, fodbold og ja, historie.

I samarbejde med Kultur i Gråsten.

Pris: 100 kr. inklusive kaffe og kage. Betales ved indgangen.
Sted: BHJ-salen