Jorderne omkring de sønderjyske landsbyer Fæsted, Harreby og Sdr. Hygum skjuler noget, som kun ses ganske få steder i Norden; nemlig spor efter rigsdannelsen og ofringer til de nordiske guder. De fleste kender nok Fæstedskatten, Danmarks største vikingeguldskat, men færre ved måske, at der kun 17 meter fra guldskatten er fundet endnu en skat i form af 108 stykker sølv fra 900-tallet. Færre endnu kender måske til nedlæggelsen af en pragtfuld ædelstensbesat broche fra omkring 700 e.Kr eller til de næsten 2 km lange kontrolskabende jordvolde, der er anlagt i regionen. Eller til den omstændighed at Fæsted har vist sig også at rumme store ofringer af våben og vogne fra jernalderen, ligesom der er spor efter religiøse samlinger helt tilbage i ældre bronzealder osv. osv. Kort sagt spor efter 2500 års hellig brug af et landskab.

Det er dét landskab med dets spor efter ofringer og folkesamlinger, der er emnet for dagens foredrag. Ved at se på de vigtigste og flotteste fund – heriblandt Fæstedskatten – samt de arkæologiske udgravninger, vil arkæolog Lars fortælle om Fæsted-Harreby-Sdr. Hygums betydning for den nyeste forskning i både Gorm og Thyras vej til magten samt i egnens betydning for vores forståelsen af den førkristne nordiske religion.