Atomkraft før, nu og i fremtiden
Bent Lauritzen, Seniorforsker og CenterlederAtomkraft udleder ikke CO2, har lav miljøbelastning, betragtes i dag som en sikker teknologi, og i modsætning til vind og sol kan atomkraft levere strøm døgnet rundt, når der er brug for det. Atomkraft kan også skaleres og dermed vise sig afgørende for at udfase de fossile brændsler og for at opfylde vores klimamål. Alligevel er atomkraft en omdiskuteret teknologi, hvor der stilles spørgsmål ved sikkerheden, det radioaktive affald og samspillet med en elforsyning, som i stigende grad baseres på vedvarende energi.
I foredraget går vi bag om teknologien og ser på argumenterne for og imod atomkraft. Hvad er fakta, og hvad er myter? Hvad er omkostningerne ved atomkraft, og hvad er løsningen på det radioaktive affald? Og hvad vil fremtiden byde i form af ny teknologi, innovative reaktorer og nye anvendelser af atomkraft?
Efter foredraget vil der være mulighed for et besøg i Discovery Dome.
Billetbestilling: https://observatoriet.dk/arrangementer/