Sov nu! Et foredrag om søvn
Ali Amidi, PhD., MSc. Associate Professor, Aarhus UniversitySøvn og døgnrytmer spiller en afgørende rolle i vores liv. God søvn og en stabil døgnrytme er nøglen til øget energi, skarpere kognitive funktioner, styrket immunsystem og en bedre psykisk trivsel. Forståelse af disse fundamentale processer er derfor vigtig, hvis man ønsker at skabe en sundere og mere harmonisk tilværelse. Kom med til en foredragsaften, hvor du får indsigt i, hvordan søvn og døgnrytmer påvirker os, og hør hvorfor nogle mennesker udvikler kroniske søvnproblemer samt hvordan man effektivt kan behandle disse.
Ali Amidi er en af Danmarks dygtige forskere indenfor søvn på Aarhus Universitet. Alis forskning omhandler forholdet mellem sygdom, hjernen og kognition. I de seneste år har han desuden forsket i søvn- og døgnrytmeforstyrrelser efter kræft og kræftbehandling, samt mulige måder at behandle dette. I aftenens foredrag er der fokus på søvnens betydning og søvnbesvær hos os alle; unge som ældre, raske som sygdomsramte.