Kunstig intelligens er dybt indlejret i dagens samfund. Når vi åbner vores skærme om morgenen har algoritmer sorteret det digitale udsnit af verden, vi præsenteres for. Chatbotter genererer store dele af nyhederne og opslagene i vores feeds, og den første “ven” Snapchat-brugere dagligt præsenteres for er en kunstig intelligens. Alle og enhver kan i dag konsultere sprogmodeller som chatGPT og få hjælp indenfor ethvert emne eller fagområde, man er nysgerrig på. Selv programmører, læger og advokatkontorer støtter sig på kunstig intelligens. Det er nemt at få det indtryk, at nu udkonkurrerer den kunstige intelligens snart mennesket på alle nyttige parametre. Men er det sandt? Og hvis det er, hvad kan vi så stille op med den kristne tanke, at mennesket er enestående? Og hvad gør det ved os, som samfund og individer, at vores socialsfære i stigende grad befolkes af bots som vi interagerer med som var de fagpersoner, venner eller kærester?